Timebank

Læs herunder om timebanken.

Timebanken er på 7 timer for døve og hørehæmmede og 20 timer for døvblinde. Timerne gives 1 gang årligt den 1. januar.
Ønsker du tolk til aktiviteter som ikke er tidsubegrænset eller en puljeaktivitet, kan du bruge din timebank. Timebankstolkning kan fx være foredrag, museumsbesøg, køb i butik, mv.

Gruppetolkning

Er I flere, som bestiller tolk til samme aktivitet og kan bruge samme tolk, så bliver det gruppetolkning. Når I deler tolkning, så deler i også timer.

Eksempel: Du og en ven vil se en udstilling.
I skal bruge tolk i 4 timer. Dermed bruger I hver 2 timer fra jeres timebank.

Tolketid

Timebankstolkningen opgøres efter den samlede faktiske tolketid.

Eksempel: Du har 1 times tolkning hos dyrlægen.
Ved dyrlægekonsultationen tolkes 15 min. hvorefter du sendes til venteværelset i 15 min. Efterfølgende kaldes du ind igen til samtale med dyrlægen. Denne samtale tager 10 min. hvorefter tolkningen er slut. Dit timebanksforbrug bliver samlet set 25 min. da de 15 minutter i venteværelset ikke er tolket. Tolken får løn for hele tolketimen og skriver ved afslutningen af tolkningen en notits til DNTM om dit timebanksforbrug. Herefter retter DNTM det til.

Bemærk, at timebanken er personlig. Du kan ikke give din timebank til andre. Du kan ikke få tilført ekstra timer til timebanken.